Sider

lørdag den 9. januar 2016

Kokkens kuvertbrød

Super lækkert kuvertbrød der også sagtens kan bruges til madpakken.

Først en version til Karsten der ikke kan tåle hvedemel:

7 dl vand
½ pakke gær
30 g salt ( eller 20 g hvis du ønsker en mindre salt version)
Ca 900 g sigtet speltmel (100 g kan evt. erstattes med en grovere speltmel eller boghvedemel)
Evt. 1½ dl surdej (er ikke nødvendigt, men giver en ekstra god smag, hvis man nu lige har en klar)

Vand, surdej, gær, salt og mel røres sammen mindst 10 min i en røremaskine i højeste gear. Tilsæt evt. lidt mere vand til sidst – dejen skal være lind og sej. Hæves i køleskab i mindst 12 timer. Hakkes ud i små portioner (denne portion passer til ca. 22 små brød) – bages ved 300 grader på kombineret damp/varmluft i ca. 10 min.

Alternativ variant:
7 dl vand
1½ dl surdej (kan undlades)
½ pakke gær
30 g salt
Ca. 150 g Durum mel
Ca. 750 g Manitoba hvedemel

Røres sammen og bages som beskrevet ovenfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar