Sider

søndag den 23. december 2012

Nødder i portvinssirup

Smager fantastisk til ost eller ovenpå yoghurt til morgenmad.

Ingredienser til et glas:
200 g blandede mandler og nødder (pistagenødder og valnødder kan også bruges)
150 g sirup
1 dl portvin
1 dl vand
Saften af ½ appelsin

Fremgangsmåde:
Nødderne ristes let på panden. Rør ofte, så de ikke bliver brankede. Læg dem på et viskestykke og tjek om nogle af skallerne på hasselnødderne er løse. I så fald, fjern dem. Rul evt. nødderne inde i viskestykket med hænderne, så fjerner de løse skaller sig.

Varm sukker, vand, appelsinsaft og portvin op i en gryde. Rør i lagen med en ske mens den koger - kog lagen ind i ca 6-7 minutter. Kom de varme nødder i et atamonskyllet glas og hæld lagen over dem. Lagen vil virke tynd, når du hælder den over nødderne, men den vil blive tykkere, når den køler af.

Man kan bruge mange forskellige slags likør. Brug evt. 2 dl rødvin i stedet (så skal der ikke vand i). Kom evt. krydderier som kanel, vanilje og appelsinskal i lagen, hvis det skal bruges til jul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar