Ingredienser:
4 dl vand
1½ dl A38 eller kærnemælk
1 tsk salt
50 g gær
2 spsk olivenolie
2 håndfuld havregryn
100 g groft speltmel eller durum mel
ca 300-400 g hvedemel
Fyld:
Tomater, agurk, salat, bacon, kylling,
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet, tilsæt A38, salt og olivenolie samt havregryn. Tilsæt melet lidt af gangen og ælt dejen indtil den bliver lind og smidig. Lad dejen hæve ½-1 time - hæld dejen ud på et meldækket bord og form 8 store flade brød som sættes på bagepapir og efterhæver 20-30 min. Pensles med mælk og bages ved 225 grader i 5 min og derefter 15-18 min ved 200 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar