Sider

søndag den 13. juli 2014

Irenes sommerkage med makrontop

Kagebund (svarende til ½ bradepande):
250 g margarine eller smør
200 g sukker
4 æggeblommer
2 dl mælk
150 g mel
3 tsk bagepulver

Smør og sukker piskes sammen. Mel og bagepulver blandes og tilsættes skiftevis med mælken, der er lunet. Tilsæt derefter 1 æggeblomme af gangen.

Marengstoppen::
4 æggehvider
300 g sukker
2 tsk vaniljesukker
100 g finthakket mandler eller nødder (mandler er bedst og behøves ikke at smuttes)

Hvidere piskes stive og sukkeret tilsættes efterfølgende. Vaniljesukker og de finthakkede mandler tilsættes til sidst. Kagebunden fordeles i en bradepande på bagepapir. Læg evt. en "spærre" af stanniol, så det bliver en lang stang i halvdelen af bradepanden, man kan også bruge en form, der svarer  til en halv bradepande. Hvis det skal blive en stor bradepande laves dobbelt portion. Kagebunden kan sagtens fryses, hvis der bliver for meget.

Marengsmassen fordeles forsigtigt ovenpå kagedejen/kagebunden. Bages ved 200 grader i ca. 30-40 minutter.
Det er nemmest at få kagen ud ved at lægge en anden form/bradepande ovenpå og dermed vende den om og så tage bagepapiret af. Vend den derefter på samme måde over på det fad, der skal bruges til kagen, da
kagen er lidt skrøbelig.

Fyld:
4 dl piskefløde og 4 creme fraiche (vi bruger 5%)
Frisk frugt evt masser af jordbær og blåbær

Fløden piskes og blandes med cremefraichen. Fyldet fordeles på kagen og der pyntes med frisk frugt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar